RESSOURCEORIENTERET FOKUS

Et vigtigt udgangspunkt for behandlingen er, at facilitere den iboende evne til at mærke og handle på egne behov. Oplevelsen af at have reel indflydelse på og kontrol over sit liv samt frihed til at tage vare på egne valg.

Det, der giver næring til at udvikle denne kontakt inde i sig selv, er opmærksomhed på den enkeltes potentiale og ressourcer.

En ressource er hvad som helst, der får en til at føle sig tryg og godt tilpas. Det hjælper til at give slip på spænding eller aktivering og udløser en afslappende reaktion. Derved er det muligt at åbne til lidt af de vanskeligheder, der virker provokerende. Formålet med at anvende ressourcer er for at undgå reaktivering og overvældelse af den/de tidligere oplevelser.

Der kan være udviklede mønstre og strategier, der ikke længere gør gavn, men som man dog fortsat tror er det bedste, idet de tidligere har haft en hjælpsom funktion.  Det kræver at opbygge tillid og tryghed i en selv, således at det er muligt at give slip på det, der ikke længere er gavnligt. Der kan i den forbindelse være angst eller der kan opstå angst.

Aktivitet i nervesystemet
Angst er en grundfølelse alle er født med. Den hjælper til at beskytte og være opmærksom på fare. Såfremt det ikke er muligt at få lov til at respektere denne ved at flygte eller kæmpe vil der ske en handlingslammelse. Energien der er forbundet hermed vil således fortsat være aktiv i nervesystemet og kroppen.  Den neuropsykologiske forskning viser at kroppen husker og ophober hændelser fra tidligere i livet. Denne kan aktualiseres ved omstændigheder som kan virke overraskende og med en kraft der vækker forundring.

Behandlingen kræver derfor nænsomhed i processen med at give slip, på det der ikke længere opleves hensigtsmæssigt.